En kløversti i Hornsyld og Bråskov

En kløversti i Hornsyld og omegn.
Fire stier med udgangspunkt i Hornsyld idrætscenter, der forbinder områdets faciliteter og steder, og skaber mulighed for oplevelse og bevægelse

fredag den 27. juli 2012

Danhill Plast


I 1958 startede Else og Ejnar Madsen firmaet Dansk Vaccum Plast (DVP) i det gamle
el-værk, Bakkevej 18.
I 197o byggede de ny fabrik på Bakkevej 4 - den er jævnligt blevet udvidet.
I begyndelsen satsede man primært på dukker, bolde og sparebøsser. Senere gik
man mere og mere over til produkter til industrien, landbruget og skibsfarten.
Det drejer sig især om bøjer og fendere, samt tekniske artikler. Det hele tog
især fart, da man i 1985 selv byggede en stor ovn til rotationsstøbning af plast.
I slutningen af 7o-erne skiftede man navn til Dan Hill Plast.
I dag er det et familieaktieselskab, og der er ca. 6o beskæftiget i firmaet.

DHP, Bakkevej 4, 2008


FALCK


I 1938 blev der indviet en ny Falckstation i Hornsyld under ledelse af stationsleder
Arne Mikkelsen. Stationen blev oprettet, fordi Falck fik overdraget brandslukning
i hele Bjerre Herred og ligeledes sygetransporterne for Hornsyld sygehus og
for kommunerne.
Før 1938 havde brandmateriellet stået hos smed Hansen i Bråskov og senere hos
smed Jensen i Hornum, mens sygehuset havde egen ambulance eller sygebil, som det hed. Sygehusets sygebil var fra før 1920 og før den tid var det en hestetrukket sygevogn, så det har været en hård tur med de veje, man havde dengang.
Ved 50-års jubilæet var der fastansat 10 personer og antallet af køretøjer var ligeledes på 10 + alt det andet, der hører med til en moderne station.
Pr. 1. januar 2008 blev virksomheden delt, således at brandslukningen blev lagt ind under Vejle Brandvæsen, der lejer sig ind i den eksisterende garage.
Den 1. december 2009 overtog Respons ambulancekørslen.

Falck, Søndergade, 1938

torsdag den 26. juli 2012

Hornsyld station / Juelsminde banen.


For at skaffe bedre forbindelse mellem Horsens og Bjerre Herred tænkte man allerede sidst i 1870'erne på at anlægge en jernbane fra Horsens til den sydøstlige del. Efter megen diskussion blev linieføringen fastsat og arbejdet med skinnenedlægning og opførelse af stationsbygninger kunne begynde. 
I Hornsyld blev stationen bygget på Posthusvej 5, som adressen er i dag.
Den 25. maj 1884 kørte det første tog afsted under stor festivitas. Køretiden fra Horsens til Juelsminde var 1 time og 20 min. med en fart af 24 km i timen.
Man brugte damplokomotiver som trækkraft indtil 1933, hvor de blev afløst af diesellokomotiver og senere skinnebusser. Foruden persontransport var der også en omfattende godstransport, herunder også kreaturer til slagtning i Horsens.
Mellem Hornsyld og Bråskov oprettedes i 1932 et trinbræt med perron og venteskur lige nord for Nørremarksvej 2.
Stationsforstander Niels Johan Lauritsen var ansat fra 1915 til 1951.
Men efterhånden blev konkurrencen fra rutebiler og privatbiler for stor, og lørdag den 29. september 1957 kørte det sidste tog på banen.
I sommeren 1958 blev sporene taget op, og stationsbygningen købt af postmester Poul Mortensen, der lejede lokaler ud til postvæsenet.

Hornsyld station, Posthusvej 5, 1925



Hornsyld kro


Kroen blev bygget i 1856. Den første kendte ejer var Johan Christensen, der drev kroen fra 1880 til 1923. 
I den østre del af bygningen var der købmandsbutik og bag denne var der privatbeboelse. I etagen ovenover værelser til gæster. Mod vest var der festsal og mellem disse 2 lokaliteter lå krostuen.
Øst for kroen var opført en rejsestald, så overnattende gæster kunne få hestene opstaldet. Da gæsterne efterhånden blev motoriserede, blev rejsestalden revet ned, den gamle købmandsbutik inddraget til kroen og en ny kolonialbutik opført på rejsestaldens plads.
Kroen  var iøvrigt byens samlingssted for alle møder, fester o. lign.
Der har været mange ejere gennem årene. De mest kendte var nok Valborg og Anders Hansen, der drev kroen i 25 år, fra 1948 til 1973. Efter krigen i 1945 startede bagermester Børge Houmøller Thomsen og malermester Arne Bendix Nielsen med at drive biograf i krosalen, 2 aftener om ugen samt søndage, og det fortsatte de med i 15 år.
I 1992 blev kroen lukket og solgt til et firma, som ombyggede den til lejligheder.

Hornsyld kro, Søndergade 43, 1940


Elværket


I april 1908 samledes en række borgere for at undersøge mulighederne og betingelserne for at oprette et elektricitetsværk i Hornsyld. En bestyrelse arbejdede hurtigt og allerede i september samme år kunne el-værket starte på Bakkevej 18. 
Første bestyrer var Robert Darling i 4 år, derefter Peter Mortensen, som efter 17 år på posten startede som el-installatør i Hornsyld. Derefter kom O. Dam som bestyrer.
Værket leverede jævnstrøm ved hjælp af gas- og dieselmotorer, og brugerne deltog på andelsbasis.
For at udnytte kølevandet blev der i 1931 indrettet 2 badeværelser, således at byens borgere havde adgang til et varmt karbad mod en betaling på 4o ører pr. gang.
I 1950'erne gik man gradvis over til vekselstrøm fra BHHH, og i 1958 blev bygningerne solgt til Else og Ejnar Madsen, som startede Dansk Vaccum  Plastic. Derefter overtog Siim Jensen i 1970 bygningerne til plastindustri.
I dag er bygningerne indrettet til børne- og familiehjem.

Elværket, Bakkevej 18, 1910


Teglværket Tinghuse


Ejeren af Brågård, Hans Andreas Hansen, gik rundt på sine marker og undersøgte jordens bonitet med hensigt på at opføre et teglværk for at få billige byggematerialer til at opføre en ny og moderne gård. 
H.A. Hansen måtte dog købe en jordlod i Tinghuse, hvor de rette jordbundsforhold var tilstede. Her blev i 185o opført et teglværk, som menes at bestå af en teglovn, en lermølle, en tørrelade og 2 drænrørslader, samt en arbejderbolig.  Der var syv ansatte på værket. De seks var arbejdere fra Tyskland, og de var ansat fra forår til efterår. Den syvende var der hele året og stod for udlevering i vinterhalvåret.
I 1855 dør H.A.Hansen, og hans enke sælger året efter til Julius Crone, en velbeslået proprietær og kammerråd, som kun er der i 10 år og sælger i 1866 til J.H.A. Güsloff. Det vides ikke, hvor længe han har drevet teglværket. Blot, at han fik hård konkurrence fra Stenderup teglværk, der havde nyere maskiner.
Sidste livstegn er fra folketællingen i året 1880.



Møllen


Mjølnermøllen er opført i 1901 som en andelsmølle ejet af egnens landmænd. De havde tidligere fået malet deres korn på møllen, som lå på Bøgeskovvej, mellem nr. 10 og 12. Denne mølle brændte, og de brugelige rester af møllen blev brugt ved opførelsen af Mjølnermøllen, som eksisterede som andelsmølle i 15 år og blev derefter overtaget af L. Tørsleff, som også ejede Breth mølle.
Tørsleff solgte i 1932 Mjølnermøllen til Asger Nielsen, som var søn af mølleren i Bredsten. Asger Nielsen udvidede i 1936 beboelsen og mølleriet med nyt pakhus o.m.a. På sine ældre dage nedtrappede Asger Nielsen aktiviteterne og i 1963 stoppede møllen. Byens vartegn stod indtil 1975, hvor den blev brækket ned. Derefter blev 21 b udstykket, og der blev frasolgt havejord til naboen.

Mjølnermøllen, Møllevej 21 A, 1950


Triax

Ca. 1900 startede trævarefabrikken Herkules produktionen på Bjørnkjærvej. Fabrikken var byens største virksomhed og havde gode adgangsforhold direkte ved Hornsyld jernbanestation. Men efter en kort årrække brændte det meste af bygningerne ned og grunden lå i en periode tom hen. 
I 1916 overtog smedemester Johannes Hansen stedet og oprettede smede-og maskinforretning, som fortsatte indtil 1949. Han havde god støtte i sin mangeårige smedesvend Egon Pedersen, Søndergade 57. 
I 1949 solgte Johannes Hansen til Knud Jeppesen, som kom fra Ålborg. Knud Jeppesen fortsatte med smedearbejdet, men fandt ret hurtigt på andre produktioner, så som havemøbler og roterende plæneklippere, som han gav navnet Triax. Egon Pedersen var travlt engageret i de nye tiltag. I 1959 startede produktionen af TV-antenner og kabelfordelingsskabe. 
I 1987 solgte Knud Jeppesen fabrikken til Micro Matic, og i 1997 havde virksomheden mere end 400 ansatte.

Triax, Bjørnkjærvej 3

lørdag den 21. juli 2012

E M Fiberglas



Ejnar Madsen, som i forvejen havde startet Dansk Vaccum Plastic, begyndte i 1966 produktionen af fiberglas på nabogrunden og ejede indtil 1972 virksomheden alene, hvorefter Erling Christensen blev medejer. Senere blev også Erlings kone Kirsten medejer, og Ejnar Madsen solgte sin part.
E M Fiberglas producerer hovedsagelig dele til vindmølleindustrien bl.a. vinger og kabinehuse. Desuden dele til automobiler, tog, belysning og hospitalshjælpemidler. Kirsten og Erling solgte for ca.10 år siden til en ejerkreds med Carl Erik Skovgaard Sørensen som bestyrelsesformand.
Da produktionen var på sit højeste var der ca. 15o medarbejdere.


E M Fiberglas, Industrivej 6, 2005



Møllevang

Plejehjemmet Møllevang blev indviet og taget i brug den 23. marts 197o. Bestyrerparret var Birgit og Anders P. Rasmussen, der fungerede som sådan til 2oo2. Der var plads til 29 beboere.
I flere år, fra 1974, leverede køkkenet varm mad til alderdomshjemmene i Barrit og Gammelby, samt til hjemmeboende pensionister. 
I 1982 opførtes de første 6 beskyttede boliger. Senere kom der flere til, så der i 2ooo var 27 ældreboliger tilknyttet plejehjemmet. 
På plejehjemmet var der altid livlig aktivitet, idet man også åbnede dørene for pensionistforeninger, omsorgsklubber og lokalsamfundet iøvrigt. 
Da Kildevældet blev bygget, blev plejesektoren flyttet dertil, og lokalerne overtaget af " Støtte- og aktivitetscentret Fønix" Den østre fløj er købt af Lægehuset.


Plejehjemmet Møllevang, Egevej 7, 2010






                                                                                   


Elisedal

Elisedals hovedbygning er Hornsylds ældste hus, bygget i munkesten af A. Tholstrup, rådmand i Horsens og birkedommer til Boller birk. Elisedals tilliggende var da på ca. 8o tdl.
Der var skiftende ejere indtil 1887, hvor dyrlæge og kancelliråd Sander Ludvig Larsen købte Elisedal  og senere overdrog den til sin søn og svigerdatter, Karen og Gunnar Sander Larsen. Familien Sander Larsen var fremsynede og havde ud over landbruget fiskedamme og ægeksport. De havde på et tidspunkt 3 lastvogne, der samlede æg op i omegnen. I den vestlige ende var der ægpakkeri.
I 1961 overtog Kaj Johansens ægeksport Elisedal. Kaj Johansen havde ansat Erik Møller Andersen som bestyrer, og da Karen Sander Larsen blev enke, flyttede Else og Erik Møller Andersen ind på Elisedal.
I 1985 købte Else og Ejnar Madsen Elisedal og restaurerede hovedbyg-ningen gennemgribende.
I dag ejes ejendommen af Else og Ejnars søn, Peter.

Elisedal, Lindevej 1, 1935







fredag den 20. juli 2012

Hornsyld Idrætscenter

I 1973 gik flere borgere i den nordvestlige del af Juelsminde kommune med drømmen om en svømmehal, efter at Juelsminde, Rårup og Stouby havde fået en idrætshal. 
Nabobyerne var med på ideen, også at svømmehallen skulle ligge på Nørremarksvej 3, som ejedes af Oluf Jørgensen, der var villig til at sælge. Hornsyld Borgerforening v. Aage Brixen Nielsen indkaldte til møde på Hornsyld kro, hvor der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen, og allerede 27.11.1973 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling.
I starten gik man efter en svømmesal, men ret hurtigt blev man enig om, at det var en svømmehal, man ville have. For at skaffe de 1o% af byggesummen, som kommunen krævede, afholdtes husstandsindsamling, bankospil, papirindsamling, revy, fester, annonceavis o.m.a. for at skaffe kapital. I 1976 skænkede det nedlagte el-værk kr.142.000 til formålet.        
I foråret 1977 gik man i gang med byggeriet  og det stod færdig til indvielsen den 4. december 1978. Der er foretaget flere udvidelser gennem årene, og den største var idrætshallen, som blev indviet 4. september 2004. Behovet havde længe været der, og ved Else Madsens utrættelige arbejde lykkedes det. Stedet rummer i dag skoleoverbygning, bibliotek, svømmehal, selskabslokaler, lokalarkiv, mødelokaler, cafeteria, hal og stadion.
Den spæde begyndelse er efterhånden blevet til et center, som er meget benyttet lige fra små børn til pensionister. Hornsyld med sin størrelse kan være stolt af centret og det bliver flittigt brugt.
Hornsyld Idrætscenter, Nørremarksvej 3, 2010



Hornsyld sygehus


Det første sygehus blev bygget i 1891. Det havde 2 stuer med 8 sengepladser. Der var ingen operationsstue, så indgreb blev foretaget i lægeværelset. Samtidig blev der opført et epidemisygehus med i alt 12 sengepladser. Først i 1912 fik sygehuset en egentlig operationsstue. I 1917 byggede man et nyt og tidssvarende sygehus - indviet i 1919. Nu var der i alt 98 sengepladser. 
I april 1965 ændrede Hornsyld sygehus status således, at det kom til at fungere som langtidsmedicinsk og efterbehandlingssygehus. Fra 198o til 1985 gennemgik Hornsyld sygehus igen en ændring. Det blev besluttet, at bygningerne ikke længere skulle rumme sygehus, men i stedet overgå til psykiatisk amtsplejehjem.
I 2oo2 begyndte man nedrivning af de eksisterende bygninger, og i dag er området bebygget af døgninstitionen Sønderparken og Kildevældet. Endvidere er de tidligere funktionærboliger overgået til at være andelslejligheder.

Sygehuset, 1975



Nebsager kirke

Nebsager kirke er en middelalderkirke fra 12oo tallet. I koret findes rester af kalkmalerier, og samme sted hænger to epitafier af brødrene Hoffmann, som boede på Skjerrildgård, der i lange perioder ejede kirken. Kirken er restaureret i 1979 og gennemgående restaureret i 1999. I den forbindelse blev der indkøbt en ny altertavle af Sven Havsteen Mikkelsen. I kirken er der 125 siddepladser.                                                                                                                                                                                                         Præstegården, af hvilken der nu kun er stuehuset fra 1875 tilbage, var indtil Juelsmindebanens anlæggelse i 1884 sognets største gård, bortset fra Skjerrildgård. I takt med at stationsbyen voksede, blev præstegården mindre, idet præstegårdsjorden blev købt og udstykket til byggegrunde. I dag er kun mosen og lidt skov tilbage. Kirkens parkeringsplads er anlagt oven på byens gadekær, også kaldet "store og lille klokkedam".


Nebsager kirke, Nebsager Kirkevej 10, 1870 (Sander-Larsen)






Nebsager skole

Nebsager skole,- nu Hornsyld skole.
Den første skole i Nebsager sogn blev oprettet i 1711 efter tilskyndelse fra herremanden på Skjerrildgård. Det var ofte skik at oprette skole for fæstebøndernes børn, og der var 6 fripladser for de allerfattigst af disse. Klasseværelset var indrettet i et hus, der lå til venstre for indkørslen til Skjerrildgård.
I 1852 købte Nebsager kommune en smuk bindingsværksbygning, som oprindelig var bygget som enkesæde til præstegården. Bygningen lå umiddelbart vest for den nuværende indkørsel til kirken.
Her foregik undervisningen så de næste 5o år, indtil 1902, hvor der blev bygget en ny hovedskole på den modsatte side af vejen, Nebsager Kirkevej 9.
Forinden, i 1881, var børnetallet blevet så stort, at man måtte bygge 2 forskoler, en på Søndergade 44 og senere en på Nebsager Kirkevej 13. Her gik børnene de to første skoleår.
Den gamle skole på kirkesiden fungerede nu som bolig for førstelæreren og skolekontor indtil 192o, hvor huset blev nedrevet og en ny bygning opført som førstelærerbolig, samt sognebibliotek på Nebsager Kirkevej 5-7.
I 1909  blev der bygget en stor, smuk gymnastiksal vinkelret på hovedskolen. Salen blev dog revet ned, da man i 1955 byggede ny skole på den nuværende adresse, Nørregade 4.
Skolen kom senere til at hedde Hornsyld skole.
Her er der sket væsentlige udvidelser i årene 1978 og 2007.

Hornsyld skole, Nørregade 4, 1975








Hornsyld Købmandsgård

Hornsyld Købmandsgård blev grundlagt i året 1887 af Søren Peter Laursen. Senere var der flere ejere. I 1932  overtog K.F.K. forretningen som fallitbo og opfordrede Jørgen A. Jepsen, der er født i Tværsted, og på det tidspunkt arbejdede i Vedersø, til at flytte til Hornsyld for at få forretningen på ret køl igen. 
J. Jepsen fik aktier i firmaet sammen med K.F.K. , og i 1953 kunne Jørgen Jepsen købe hele aktiekapitalen og blive selvstændig ejer af Hornsyld Købmandsgård.  Starten i 1932 var op ad bakke for den nyslåede købmand, og Jørgen Jepsen måtte om aftenen cykle rundt til kunder og få ordrer med hjem. Første dags omsætning var på 6 kr. og 32 ører Siden har der været støt vind i sejlene. Man handlede med grovvarer, byggematerialer og energi. Købmandsgården havde en meget fin placering, idet grovvarebygningerne lå langs med jernbanelegemet, og der kunne køres varer direkte ud i jernbanevognene. Til at trække vognene ind på et sidespor havde Købmandsgården en kraftig hest.
I de første mange år var kolonialvarer også en vigtig del af virksomheden, men butikken blev lukket i 1994. 
I dag er Købmandsgården opdelt i 3 selvstændige handelsselskaber med hovedsæde i Hornsyld:  Agro, Trælast og Energi, spredt ud i landet på 25 lokaliteter, hvoraf de 18 er tankstationer og 3 er Farmlande (butikker med artikler til hobbydyr).
Hornsyld Købmandsgård beskæftiger i dag 150 personer.

Hornsyld Købmandsgård, Nørregade 28, 1975














Bjørnkjær Andelsmejeri

Bjørnkjær Andelsmejeri blev oprettet i 1888, 4 år efter anlæggelse af Juelsmindebanen. Mejeriet lå, der hvor nu Hornsyld købmandsgård har administration og kontorer. Leverandører til mejeriet var landmænd fra Hornum, Bjerre og Nebsager sogne. 
I forbindelse med mejeriet var der ostelager, isfabrikation, detailudsalg og senere frysehus, hvor alle kunne leje en frysebox. De færdige produkter  blev læsset på godsvogne, som holdt på nordsiden af mejeriet.
På det højeste var der 1o ansatte. Ejnar Laigaard Nielsen var mejeribestyrer fra 1938 til 1971.
Mejeriet stoppede i 1971, og bygningerne blev overtaget af Hornsyld købmandsgård.

Andelsmejeriet Bjørnkjær, Nørregade 26, 1960









torsdag den 19. juli 2012

Hornsyld Bryggeri

I 1897 byggede brygmester Th. Rasmussen et bryggeri i Hornsyld - vistnok det første og eneste i Bjerre Herred. Det var et hvidtølsbryggeri, og man leverede øl på faste ruter rundt i egnen, bl.a. var de store gårde, såsom Palsgård, Rosenvold, Møgelkjær m.fl. faste aftagere.                                                                                             
I 1909 overtog Jes Martin Jensen bryggeriet. Han fik senere, i 1927, forhandling af Tuborg øl og øl fra Kongens Bryghus. Jes Martin Jensen drev bryggeriet til 1948, hvor han overdrog det til sine to sønner, Helmer og Verner Jensen. I 1975 ophørte brygningen af det gode, søde Hornsyld øl. En del af inventaret, bl.a.det store bryggerkar, kan ses på Industrimuseet i Horsens.                                                                                                                 I dag ejes huset af Lone og Lars Christensen, der driver firmaet L. C. Tæppecenter.

Hornsyld bryggeri,  Søndergade 24, 1890 (Bjerre Herreds Bogen)








                           

Bråskovgård

Fund viser, at der har været beboelse og aktivitet i området omkring Bråskovgård i jernalderen. Fra ca. 1450 og op gennem 1800-tallet kendes stedet som 2 store fæstegårde under Boller Gods. Den ene gård blev flyttet over på den anden side af den nuværende hovedvej under navnet ”Nørringsminde”. Den anden, Bråskovgård, frikøbtes i 1855 af stedets fæstebonde, Terkel Olesen Staalesen, og gården var i familiens eje indtil 1907, hvor staten købte den og oprettede ”Statsopdragelsesanstalten Bråskovgård”. Det oprindelige stuehus, som var opført i bindingsværk tækket med strå, blev revet ned og i stedet blev der opført en pompøs hovedbygning i ”engelsk herregårdsstil”. Udbygningerne brændte i 1912 og de nuværende opførtes som erstatning. I 1981 solgte staten Bråskovgård og den blev omdannet til ”den sociale landsby Bråskovgård”. I 1983 påbegyndtes efterskoledrift på stedet.
Fra starten var det en del af ideen at lade unge med boglige vanskeligheder være på efterskole sammen med helt almindelige unge. Den ide fastholdes den dag i dag, blot med den forskel, at der nu også er skabt plads til 20 hørehæmmede elever. I alt har skolen 140 elever, og der er ca. 35 ansatte.
Stedets mange værksteder (som mere eller mindre stammer fra statsungdoms-hjemmets tid) giver efterskolen helt unikke muligheder.
Landbruget er vel det mest særegne, idet ingen anden efterskole i landet har et så stort jordtilliggende, som passes af skolen selv. Det er eleverne der, sammen med skolens landmand, er ansvarlig for driften i det daglige. 


   








onsdag den 18. juli 2012

Brå Mølle


Brå Mølle er en naturperle. Hvor Smedebækken ender ved møllens stemmeværk med et brusende vandfald, løber åen videre gennem det smukke landskab nu under navnet Urlev Å, indtil den senere igen skifter navn til Ørum Å og Rhoden Å for at ende i Vejle Fjord.
Siden 1500-tallet og helt frem til år 1959 har møllen været i drift, kun afbrudt af en storbrand i 1874, som lagde hele møllen i aske. Ulrich Schreiber overtog møllen i 1991 og har siden genskabt stedet efter endnu en brand i 1993.
Ulrich er kunstner, og omkring møllen ses mange af hans skulturer i jern, beton og granit.